Næsten alt, hvad vi nedriver, bliver genbrugt

Genbrug er ikke længere kun et spørgsmål om præference, image eller god PR.

Genbrug er i høj grad et spørgsmål om at tage ansvar for miljøet, samfundet og den fremtidige generation. Ordet bæredygtig bliver ofte brugt, når man taler om at passe på jorden. Bæredygtighed handler om at give jorden videre til næste generation i lige så god – eller bedre – stand, som vi overtog den.

Hos Søndergaard vil vi hellere omtale en stræben efter cirkulær økonomi i byggebranchen. Ved at behandle nedrivningsmaterialer som ressourcer, kan vi være med til at skabe en fremtidig bygge- og nedrivningsbranche, der forurener mindre og bruger færre naturlige ressourcer.

I alle projekter, hvor der er tid og mulighed for det, prioriterer vi at videregive ressourcer fra rydninger og totalnedrivninger.

Et godt eksempel er nedrivningen af Jagtvej 169 for ATP Ejendomme. Dette projekt fik også nomineret til Building Awards Klimaprisen 2022.

Vi udfører altid vores arbejde så nænsomt som overhovedet muligt, så vi undgår at genere omgivelserne mere end allerhøjst nødvendigt. Samtidig sikrer vi varsling af berørte naboer, så de ved præcis hvad og hvornår arbejderne skal foregå. De bliver orienteret via beboerbreve og informationsmøder. Desuden sikrer vi, at adgangsveje og parkeringsforhold kan fungere, mens nedrivningen står på.

Vi foretager affotografering af eksisterende skader og vibrationsmålinger, så vi har dokumentationen i orden, såfremt der alligevel skulle ske uforudsete hændelser.

 

Et andet eksempel er Oehlenschlægersgades Skole. Her skriver Totalentreprenør E&P:

“Vores flerårige samarbejde med Søndergaard A/S har altid været bundet i en professionalisme og respektfuld kommunikation parterne imellem. Jeg oplever virksomheden som en utrolig stærk samarbejdspartner indenfor deres fagområder og de har altid formået alt løse vores projekter på en tilfredsstillende måde. I en branche som altid har været præget af mistillid og konflikter er det en fornøjelse at have en partner som løser komplekse udfordringer, overholder aftalerne og formår at sætte sig i de andres sted. Her hos os vægter vi tillid og en løsningsorienteret tilgang som noget af det alle højeste og dette formår Søndergaard til fulde at efterkomme.”

– Søren Damgaard, Produktionschef Enemærke og Petersen A/S

 

Ressource hierarkiet

De valg, vi træffer i hverdagen, har betydning og konsekvenser for jorden. Konsekvenser, som man måske ikke kan se i dag, men som kan have betydning langt ind i fremtiden.

Genbrug handler derfor om alle de ting, vi gør i vores hverdag. Om vi køber mange eller få ting. Sorterer vores affald eller ej. Om vi cykler eller kører i bil. Om alle de små ting vi gør, som sætter et fodaftryk på jorden.

Direkte genbrug er altid at stræbe efter. Når vi kan genbruge en betonklods eller et stykke træ direkte, kan vi undgå at udlede yderligere CO2.

Andre udtryk har også fundet indpas:

Recycling er blot et andet ord end det danske “genbrug” og betyder genanvendelse af et produkt eller materiale i sin oprindelige form.
Downcycling betyder, at man ændrer et produkt eller materiale til noget af lavere værdi.
Upcycling betyder, at man ændrer et produkt eller materiale til noget bedre.

Vi producerer hvert år mere end 150.000 tons affald, eller ressourcer som vi foretrækker at kalde det, fordi vi sikrer, at næsten alt hvad vi river ned, bliver genbrugt på den ene eller anden måde.

Rådgiver i cirkulær nedrivning

Vi har i flere år været den foretrukne partner hos rådgivere og kommuner landet over, når det gælder cirkulær nedrivning. Det gælder for eksempel projekterne Brunhøjskolen, VUC Roskilde og CLEAN. Læs mere om cirkulær nedrivning.

På mange af vores sager omdanner vores tømrer-/snedkerafdeling elementer fra byggeriet til smukke brugsgenstande, som bygherren kan få glæde af mange år fremover. Læs mere på siden REDO.

Fra affald til ressource

Mere end 90 % af alt, hvad vi nedbryder, bliver sorteret og senere genbrugt på den ene eller anden måde.

Knap 5 % kan og må ikke genanvendes, fordi det indeholder farlige stoffer som eksempelvis asbest. Sådanne materialer bliver anvist af kommunen til deponi. Omkring 3 % bliver kørt til fjernvarmeværker og bidrager dermed til opvarmning af boliger, mens kun cirka 0,1 % bliver kørt til specialbehandling hos for eksempel Fortum (det tidligere Kommunekemi).

Herunder kan du se, hvordan affaldet bliver genbrugt og omdannet til ressourcer:

  • Dagrenovation: Brændes. Energien bliver til el og varme.
  • Papir: Bruges til genbrugspapir eller cellulosefibre, som sælges til asfaltindustrien.
  • Glas og flasker: Hele flasker vaskes og genbruges direkte. Konservesglas og skår knuses og smeltes om.
  • Jern og metal: Smeltes om til nyt metal.
  • Haveaffald: Knuses, komposteres, beriges med næring og sælges som kompost eller afsættes som biobrændsel.
  • Pap: Bruges til genbrugspap.
  • Plast: Plast sendes til et sorteringsanlæg i Tyskland, hvor det sorteres efter type og smeltes om til ny plast.
  • Jord: Jorden testes, renses og bruges til sidst i anlægsarbejder.
  • Beton og tegl: Sorteres, knuses og bruges i bygge- og anlægsprojekter.
  • Mursten: Renses og genbruges, som de er, eller sorteres, knuses og bruges til underlag på veje.
  • Glaserede tegl og sanitet: Glaserede tegl og sanitet genanvendes i produktionen af bl.a. isoleringsmateriale.
  • Isolering (Rockwool): Granuleres og genanvendes.
  • Gips: Sorteres og bruges i forbindelse med jordbrug eller genanvendes til produktion af gips.
  • Sveller: Sorteres, knuses og bruges til produktion af varme.
  • Trykimprægneret træ: Knuses og køres til Tyskland, hvor det bliver brændt.
  • Rent træ: Rent træ bruges primært til produktion af nye spånplader.
  • Vinduer og døre: Glasset smeltes om til nyt glas, og rammerne brændes til varme.
  • Farligt affald: Genbruges, brændes eller deponeres forsvarligt, så de farlige stoffer ikke skader os selv eller miljøet.