Næsten alt, hvad vi nedriver, bliver genbrugt

Bæredygtighed er ikke længere kun et spørgsmål om præference, image eller god PR.

Bæredygtighed er i høj grad et spørgsmål om at tage ansvar for miljøet, samfundet og den fremtidige generation. Ordet bæredygtig bliver ofte brugt, når man taler om at passe på jorden. Bæredygtighed handler om at give jorden videre til næste generation i lige så god – eller bedre – stand, som vi overtog den.

De valg, vi træffer i hverdagen, har betydning og konsekvenser for jorden. Konsekvenser, som man måske ikke kan se i dag, men som kan have betydning langt ind i fremtiden.

Bæredygtighed handler derfor om alle de ting, vi gør i vores hverdag. Om vi køber mange eller få ting. Sorterer vores affald eller ej. Om vi cykler eller kører i bil. Om alle de små ting vi gør, som sætter et fodaftryk på jorden. Andre udtryk har også fundet indpas:

Recycling er blot et andet ord end det danske “genbrug” og betyder genanvendelse af et produkt eller materiale i sin oprindelige form. Downcycling betyder, at man ændrer et produkt eller materiale til noget af lavere værdi. Upcycling betyder, at man ændrer et produkt eller materiale til noget bedre.

Vi producerer hvert år mere end 300.000 tons affald, eller ressourcer som vi foretrækker at kalde det, fordi vi sikrer, at næsten alt hvad vi river ned, bliver genbrugt på den ene eller anden måde.

Bæredygtighed

Vi har i flere år været den foretrukne partner hos rådgivere og kommuner landet over, når det gælder bæredygtig nedrivning. Det gælder fxor eksempel projekterne BrunhøjskolenVUC Roskilde og CLEAN. Læs mere om bæredygtig nedrivning.

På mange af vores sager omdanner vores tømrer-/snedkerafdeling elementer fra byggeriet til smukke brugsgenstande, som bygherren kan få glæde af mange år fremover. Læs mere på siden REDO.

Fra affald til ressource

Mere end 90 % af alt, hvad vi nedbryder, bliver sorteret og senere genbrugt på den ene eller anden måde.

Knap 5 % kan og må ikke genanvendes, fordi det indeholder farlige stoffer som eksempelvis asbest, som derfor bliver anvist af kommunen til deponi. Omkring 3 % bliver kørt til fjernvarmeværker og bidrager dermed til opvarmning af boliger, mens kun cirka 0,1 % bliver kørt til specialbehandling hos for eksempel Fortum (det tidligere Kommunekemi).

Herunder kan du se, hvordan affaldet bliver genbrugt og omdannet til ressourcer:

  • Dagrenovation: Brændes. Energien bliver til el og varme.
  • Papir: Bruges til genbrugspapir eller cellulosefibre, som sælges til asfaltindustrien.
  • Glas og flasker: Hele flasker vaskes og genbruges direkte. Konservesglas og skår knuses og smeltes om.
  • Jern og metal: Smeltes om til nyt metal.
  • Haveaffald: Knuses, komposteres, beriges med næring og sælges som kompost eller afsættes som biobrændsel.
  • Pap: Bruges til genbrugspap.
  • Plast: Plast sendes til et sorteringsanlæg i Tyskland, hvor det sorteres efter type og smeltes om til ny plast.
  • Jord: Jorden testes, renses og bruges til sidst i anlægsarbejder.
  • Beton og tegl: Sorteres, knuses og bruges i bygge- og anlægsprojekter.
  • Mursten: Renses og genbruges, som de er, eller sorteres, knuses og bruges til underlag på veje.
  • Glaserede tegl og sanitet: Glaserede tegl og sanitet genanvendes i produktionen af bl.a. isoleringsmateriale.
  • Isolering (Rockwool): Granuleres og genanvendes.
  • Gips: Sorteres og bruges i forbindelse med jordbrug eller genanvendes til produktion af gips.
  • Sveller: Sorteres, knuses og bruges til produktion af varme.
  • Trykimprægneret træ: Knuses og køres til Tyskland, hvor det bliver brændt.
  • Rent træ: Rent træ bruges primært til produktion af nye spånplader.
  • Vinduer og døre: Glasset smeltes om til nyt glas, og rammerne brændes til varme.
  • Farligt affald: Genbruges, brændes eller deponeres forsvarligt, så de farlige stoffer ikke skader os selv eller miljøet.