Entreprenøren skal vide hvad han roder med 

Entreprenør har ansvaret for at medarbejdere ikke udsættes for skadelige påvirkninger fra stoffer og materialer. Det betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indhente oplysninger om de materialer, der arbejdes med og de eventuelle særlige risici, der er forbundet med håndteringen af sundhedsskadelige stoffer. Reglerne følger af Arbejdsmiljøloven.

AB18 og ABT18: Bygherrens oplysningspligt

Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer. AB18 og ABT18 angiver imidlertid samstemmende:

Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang, udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB-reglerne, der henvises til.

Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Her kan der fx mangle oplysninger om placering, omfang og koncentrationer af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Læs mere i vores guide Projekteringsfasen.

Hvem er affaldsproducent

Affaldsproducenten har pligt til at håndtere, herunder behandle,bygge- og anlægsaffaldet korrekt. Som udgangspunkt er det bygherren, som er affaldsproducent. Efter aftale kan entreprenøren overtage ansvaret for materialerne, inden de bliver til affald. I så fald overtager entreprenøren rollen som affaldsproducent. Dette betyder, at affaldsproducentens forpligtelser i disse tilfælde påhviler entreprenøren, og affaldet vil herefter blive til erhvervsaffald, uanset om affaldet stammer fra en privat bolig.

Eksempel: Hvis en privat husejer indgår en aftale med en tømrer alene om, at han skal forestå nedrivningen af eksempelvis en carport, vil affaldet som udgangspunkt anses som den private husejers affald – og dermed være husholdningsaffald. Hvis den private husejer derimod som led i entreprisen aftaler, at tømreren overtager ejendomsretten til carporten, inden den bliver til affald, vil affaldet fra carporten som udgangspunkt anses som tømrerens affald – og dermed være erhvervsaffald.

Det er på den baggrund afgørende, at der indgås klare aftaler om, hvem der ejer materialerne, før de bliver til affald, og dermed afgøre hvem der er affaldsproducent.

Læs om bygherres pligter

Læs om rådgivers pligter