Vi samarbejder med udvalgte vikarbureauer

Et samarbejde med klare krav

Som de fleste andre nedrivningsvirksomheder samarbejder vi med vikarbureauer for at supplere med dygtigt mandskab på vores mange projekter i hele landet.
Men for os handler et godt samarbejde også om ansvarlighed, ordentlighed og dokumentation.

Som leverandør til offentlige myndigheder og store velrenommerede virksomheder, har vi både pligt og interesse i at alt kører efter bogen, og derfor stiller vi også relativt høje krav til din måde at drive vikarbureau på.

Som medlem af Nedrivningssektionen under DI Byggeri, har vi forpligtet os til at samarbejde med SKAT. Det betyder, at vi løbende indberetter data omkring vores samarbejdspartnere.

For at komme i betragtning, skal du levere følgende

  • Registreringsattest og serviceattest på din virksomhed
  • Certifikat for gyldig erhvervsansvarsforsikring
  • Seneste årsregnskab med revisionspåtegning
  • Dokumentation for at virksomheden er medlem af DI Byggeri

Når samarbejdet er indledt

Når vi har indledt samarbejde vil vi jævnligt gennemføre kontroller, hvilket betyder at du indenfor 48 timer skal fremvise dokumentation for:

  • Kopi af ansættelseskontrakt/ansættelsesbevis/tilknytningsaftale for medarbejderne
  • Kopi af lønsedler inkl. opgørelse af pension, SH-dage, feriepenge mv. iht. Bygge- og anlægsoverenskomsten indgået mellem DI Byggeri og 3F
  • E-indkomstkvittering fra SKAT i form af detailoplysninger (ikke sum oplysninger) pr. medarbejder pr. måned for indberettet skattebeløb
  • Dokumentation for feriepengeindbetalinger – i form af indbetalingskvittering fra feriepengeudbetaler
  • Kopi af timesedler/tidsregistrering for medarbejderne, som viser medarbejderens tid pr. dag og hvilken sag de har været på
  • Dokumentation for betaling af ATP, AM-bidrag og A-skatter mv.
  • Dokumentation for betaling AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring) i form af seneste opkrævning samt dokumentation for betaling af opkrævningen
  • Dokumentation af medarbejdere i form af kopi af kørekort/pas/opholdstilladelse eller lignende. Samt telefonnummer og e-mail
  • Dokumentation for pensionsindbetalinger – i form af indbetalingskvittering fra pensionskassen
  • Dokumentation for betaling af forsikring for erhvervsansvar samt kopi af gældende police

Når dine medarbejdere kommer ud på vores arbejdspladser, skal de fremvise

  • Gyldigt billed-ID i form af kørekort eller Pas
  • Registrerings- eller opholdskort/dokumentation (hvis pas viser statsborgerskab udenfor EU)
  • Uddannelsesbeviser (Hvis vi har efterspurgt særlige kompetencer, som fx asbestbevis)
  • Beklædning og sikkerhedsudstyr skal leve op til vores standarder, som du vil høre mere om ved den indledende samtale.

Bliv samarbejdspartner med Søndergaard

Er du fortsat interesseret i et samarbejde med Søndergaard A/S, hører vi gerne fra dig.
Send os en kort præsentation af din virksomhed og en beskrivelse af de ydelser, du tilbyder. Vedhæft samtidig:

  • Registrerings- og serviceattest
  • Gyldigt certifikat for erhvervsansvarsforsikring
  • Seneste årsregnskab med revisionspåtegning
  • Dokumentation for medlemskab af DI Byggeri

Vi ser frem til at høre fra dig og til at lære din virksomhed bedre at kende.

Send oplysninger og dokumentation →