Vi er bidragsydere til projektet Ressource Blokken

Projekt

I Danmark skal vi kigge langt mere mod genanvendelse af byggematerialer i fremtiden. Vi skal væk fra den lineære tankegang i byggebranchen (brug-og-smid-væk) og ind i en cirkulær økonomi, hvor nedrivningsmaterialer forsøges genanvendt, direkte eller indirekte.

Det skal vi, fordi det er stærkt ressourcekrævende at udvinde nye råstoffer og producere nye materialer, fordi jordens ressourcer ikke er uendelige, og fordi det også giver mening rent økonomisk.

Allerede nu står en stor mængde almene boliger fra 60’erne og 70’erne overfor nedrivning. Projektet Ressource Blokken undersøger nye fremgangsmåder, som skal sikre, at værdifulde materialer fra bygningerne kan genanvendes og genbruges.

Hos Søndergaard er vi bidragsydere til projektet sammen med en række meget kompetente aktører – og det har vi store forventninger til! Første fase er netop afsluttet med et idekatalog, som du kan se via linket i opslaget herunder.

Tak for det foreløbige samarbejde til Teknologisk Institut, Realdania, 3XN/GXN, JAJA Architects, Regnestuen og Build – Institut for byggeri, by og miljø.

Link til Ressource Blokkens idekatalog.

#BæredygtigNedrivning #Genanvendelse #CirkulærØkonomi #Upcycling #Søndergaard