Hos Søndergaard fejrer vi hinanden som kollegaer
Kiehn 10 års jubilæum
Fredag den 29. april
Igen kan vi sige ordene ”Stort tillykke” til en jubilar, der fejrer 10 år hos Søndergaard i dag – nemlig Kiehn Kristensen!
🎈1️⃣0️⃣🎈
Kiehn fortæller om sine 10 år i Søndergaard:
”Jeg er altid blevet behandlet godt, og har altid følt mig værdsat,” siger Kiehn.
”De 10 år er fløjet afsted. Og man siger jo også, at tiden flyver afsted, når man er i godt selskab.”
”Vi er på kontoret en lille familie med en masse helt forskellige individer, der komplimenterer hinanden godt. En familie af gode kolleger, der støtter op om én, hvor og hvornår man har brug for det. Jeg syntes vi passer godt på hinanden.”
Og med en ekstra familie på kontoret, betragter Kiehn også Søndergaard som sit andet hjem:
”Kontoret ikke kun et kontor, vi arbejder på, men et sted jeg faktisk kan slappe af på og føle mig hjemme. Og hjemme føler jeg mig bestemt, når jeg nogle gange sidder om aftenen deroppe, og spiser aftensmad med benene oppe på skrivebordet.” 😁
Kiehn Kristensen kom til Søndergaard efter at have arbejdet som bygherrer rådgiver i en længere årrække. Som gammel Sergent savnede han dog kontakten og ledelsen af flere mennesker, og det må man sige, at nedrivningsbranchen kan tilbyde. Kiehn startede som Entrepriseleder hos Søndergaard A/S. Senere blev han projektleder og har nu i en længere årrække fungeret som Afdelingschef i en af vores produktionsenheder.
Arbejdsopgaverne er spændende og byder altid på nye og spændende udfordringer: ”Jeg har altid godt kunne lide, at dagene er lidt afvekslende. Man tror en dag skal være på én måde, men så bliver den helt anderledes.”
”Der har været en kæmpe udvikling i virksomheden siden jeg startede, og det fortsætter heldigvis stadig,” fortæller Kiehn, ”det har altid været rigtigt sjovt og spændende at være en del af denne rejse, ikke kun som passager, men som en aktiv del af turen,” fortæller Kiehn.
”Jeg bliver hængende lidt endnu,” griner Kiehn. 😉
Kiehns chef, Kasper Sørensen, udtaler: ”Kiehn er et af de mest rolige mennesker, jeg kender. Han lader sig aldrig hidse op eller rive med, men har en ufattelig evne til at bevare hovedet koldt.”
Men – advarer Kiehns chef Kasper: ”Skulle det alligevel blive hårdt – så skal man ikke for tæt på. For han har så mange sorte bælter i alverdens kampsporter så gud nåde og trøste den, der træder ham over tæerne.” 😉
Spøg til side: ”Kiehn er indbegrebet af Søndergaard, og har de mest fantastiske menneskelige værdier, og så er han bare en rigtig god kammerat,” fortæller Kasper.
Tommy 10 års jubilæum
Fredag den 1. april 2022
I dag er en særlig dag – vi kan endnu engang fejre et jubilæum. Denne gang 10 år for Tommy Mouridsen!🎈1️⃣0️⃣🎈
Hos Søndergaard A/S værdsætter vi hinanden som kollegaer og er glade for, at så mange bliver ”hængende” så længe. Det er noget, vi alle er stolte af. 💪
”Jeg har haft 10 gode år i Søndergaard. Det har været nogle spændende år, hvor virksomheden har udviklet sig og udvidet helt enormt. Det har været spændende at være en del af.
Jeg har været, og er, privilegeret af at være omgivet af gode og kompetente kollegaer i et arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden med at nå i mål.”
Før Tommy startede sin karriere i Søndergaard A/S arbejdede han som selvstændigt kørende miljøsanitør hos J.Y. Entreprise i Hellerup – og da de lukkede, fortsatte han som selvstændig for Søndergaard.
Efter et par år, blev Tommy i 2012 ansat som seniorformand hos Søndergaard. Med tiden blev der lagt flere og flere arbejdsopgaver over på seniorformændene, og derfor voksede de ud af stillingsbetegnelsen. Hermed blev titlen lavet om til entrepriseleder.
Tommy har som entrepriseleder været inde over mange opgaver. Bl.a. var Tommy ansvarlig for en hovedentreprise i Kalundborg i 2016. Her stod Søndergaard A/S for en større sanering og nedrivning, hvor vi renoverede en længe på Årby Skole og 14 klasselokaler blev gennemrenoveret.
Tommy udfører alt fra mindre komplekse til større mandskabstunge opgaver.
Tommy Søndergaard 70 år
Anders Jensen 50 år
Pia 50 år
Sociale arrangementer og fester