Genbyg modtager ældre gulve fra opgave i Nyhavn: ”Søndergaard tager genbrug alvorligt”
Projekt
I forlængelse af vores seneste projekt på Nyhavn 20 har vi netop fjernet en række smukke, gamle materialer – især de imponerende trægulve, ønsker vi at bevare. Vi lægger stor vægt på, at disse unikke og historiske materialer kan få nyt liv.
Via vores samarbejde med Genbyg, bliver disse gulve nu givet videre og vil blive betrådt mange år endnu.
Men hvilken type kunder efterspørger specifikt disse gulve fra gamle historiske bygninger?
Tom Jørgensen, indkøbschef og medejer af Genbyg, deler sin indsigt:
“Ofte er det kunder, der selv bor i historiske bygninger og har en særlig forkærlighed for dem. Vi har mange kunder, der virkelig forstår kvaliteten og meningen med at genanvende sådanne gamle gulve.”
Som nedrivningsfirma har vi specialiseret os i at skånsomt fjerne og bevare materialer i så god stand, at virksomheder som Genbyg gladeligt tager dem ind og kan videresælge dem.
De gamle trægulve er unikke – og særligt attraktive – da det ikke er noget, der ”bare lige” kan produceres.
”Det specielle ved disse trægulve er kvaliteten. Det er lange, brede træplanker med tætte årer, som er skabt af træer, der har fået lov til at vokse sig store helt naturligt og langsomt. Sådan er det ofte med gamle trægulve, hvilket er derfor, at de er særligt attraktive,” fortæller Tom Jørgensen.
Stærkt samarbejde
Samarbejdet mellem Søndergaard og Genbyg fungerer godt. Når vi har stået med en bunke nænsomt optagede gulve, afrenset og klar til afhentning, har vi kontaktet Genbyg.
”Samarbejdet har foregået nemt og gnidningsfrit. Vi fik en opringning hver gang, der var gulv, som stod klar til afhentning. Det var pakket og klar til at blive kørt væk, så vi nemt kunne afhente det,” siger Tom Jørgensen.
Samarbejdet er vigtigt for både os og Genbyg, og det er en win-win:
”Vi har haft et mangeårigt godt samarbejde med Søndergaard, som altid har været baseret på stor fleksibilitet og tillid. Samarbejdet er af stor værdi for os i Genbyg, da det betyder, at vi får reddet en masse brugbare byggematerialer,” fortæller Tom Jørgensen.
”Vi har altid haft fornemmelsen af, at Søndergaard tager genbrug alvorligt, og de er dygtige til selv at spotte, hvad der kan genbruges i bygningerne.”
Vi takker for de flotte ord og samarbejdet. 😊