KB Hallen
Projekt
Fredags den 20. februar 2015 begyndte en nedrivningsmaskine på 50 tons at bide sig gennem KB Hallens facade. Den 77 år gamle hal udbrændte i 2011, og bygningen har ikke været til at redde, idet branden dannede så meget varme, at det armerede jern under betonen blev så ødelagt, at man ikke ville kunne bygge oven på den tilbageværende beton. Jernet ville kunne splintres som glas, hvis støj og brug ramte en bestemt frekvens.
Inden totalnedrivningen skete der en omfattende miljøsanering af blyholdige malinger både ud- og indvendigt i bygningen. For at sikre omgivelserne mod forurening, blev hele hallen pakket ind i plast, hvorefter samtlige overflader blev sandblæst. Efterfølgende blev 4.000 m2 betonkonstruktioner klippet ned, som ialt genererede 6.000 ton beton til genbrug.
Arbejdet blev udført i hovedentreprise for rådgiveren MOE A/S. Arbejdet blev udført til aftalt tid, kvalitet og pris.
Bygherre
Ejendomsselskabet Norden A/SHovedentreprenør
Søndergaard A/SEntrepriseperiode
Jan 2012 - Maj 2015Entreprisesum
4 mio.