page_selector

Om Søndergaard

Med 400 sager om året samt en omsætning på over100 milloner på nedrivning og miljøsanering alene, er vi en af landets største nedrivningsvirksomheder.

Specialiseret og certificeret viden

Vi beskæftiger dagligt over 100 mand fordelt på 30-40 byggepladser overalt på Sjælland. Medarbejderne er virksomhedens rygrad, og vi ønsker kun at beskæftige de allerbedste i branchen. Alle medarbejdere bliver løbende tilbudt relevant efteruddannelse, sideløbende med et omfattende internt uddannelsesforløb. Vores certificerede ledelsessystem sikrer effektiv styring, at vi holder fokus, og at vi konstant sætter, forfølger og dokumenterer nye forbedringsmål.

Efteruddannelse er en af årsagerne til, vi er gode til at holde på de dygtige medarbejdere. Trivsel og arbejdsmiljø generelt er en anden medvirkende årsag. Det kan du læse mere om på siden "KMA".

Dansk mester i selektiv nedrivning

Som rendyrket nedrivningsvirksomhed har vi særlige kompetencer i forhold til de fleste af vore konkurrenter. Især på indvendig rydning og miljøsanering har vi udviklet særligt effektive værktøjer og metoder, og med 60 år i branhcen  har vi naturligt opnået en stor viden og erfaring, som dagligt kommer vore kunder til gode. 

Solidt fundament

Vi har i hele virksomhedens historie traditionelt handlet konservativt. Vi køber ikke nye maskiner eller nyt udstyr, bare fordi vi kan. Alle indkøb sker efter en nøje overvejet plan. Det har medført, at vi i dag har en bundsolid økonomi, så vi kan stå imod selv de stærkeste storme i branchen. En god økonomi giver samtidig tryghed hos ansatte, leverandører og ikke mindst vore kunder.

Gode råd er gratis

Jeg håber, du finder de informationer, du har brug for her på siden. Har du brug for yderligere, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Det gælder også, hvis du blot har brug for et godt råd.

Mads Søndergaard
Adm. direktør