CSR

Vi vægter samfundsansvar højt, dels ved at tilbyde unge udsatte arbejde, dels ved at uddanne og værne om vore ansatte og dels ved at tage vare om miljøet.

Samtidig arbejder vi proaktivt for, at bevare og styrke en høj standard indenfor nedrivningsbranchen. Som synligt bevis herfor er vi allerede blevet certificeret inden for tre internationale standarder: ISO 9001, ISO 14001 & OHSAS 18001, som du kan læse mere om på siden "Certificering".

Udsatte unge får fast arbejde

Mange unge, udsatte borgere har svært ved at finde arbejde eller i det hele taget at begå sig på en arbejdsplads. Vi har igennem årene taget en lang række unge mennesker i praktik, og de fleste af dem har opnået både personlige og faglige ressourcer, som har gjort dem til attraktiv arbejdskraft. Vi er glade for og stolte af, at vi på den måde kan være med til at give folk et ståsted og indhold i tilværelsen.

Vi lever af mennesker

Nedrivningsbranchen er en meget mandskabstung branche, og menneskene i virksomheden udgør derfor virksomhedens rygrad. Vi ser det derfor som helt naturligt, at uddanne, vedligeholde, værne om og fastholde vore medarbejdere ved bl.a. løbende at sende dem på såvel interne- som eksterne kurser samt følge op på deres færdigheder.

Miljø forkæmper

Bl.a. Østersøen er så forurenet med PCB, at der er begrænsning for fangst og omsætning af især laks og sild. PCB som er en af verdens farligste miljøgifte, kommer i naturen bl.a. ved afbrænding af affald - fx nedbrudte bygningsmaterialer. Når PCB er sluppet ud i naturen, bliver det optaget i fødekæden og havner til sidst i os mennesker, hvor det kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne, immunforsvar m.m. Vi har alle et ansvar for at dæmme op for forureningen, og i Søndergaard Nedrivning A/S arbejder vi konkret og intensivt for at få indsamlet, sorteret og bortskaffet alle miljø- og sundhedsskadelige stoffer i forbindelse med vores arbejde.

Vi vil konkurre på et fair marked

I gamle dage var det helt almindeligt, at man inden for de samme brancher aftalte priser og opgaver, men stadig i dag kan man læse om karteldannelser eller korruption som reelt sætter konkurrencen ud af spil. Vi kæmper for lige vilkår så alle kan konkurrere mod hinanden i et fair marked, og så kunderne får de bedste priser. Det sker bl.a. Ved proaktivt at arbejde for fair vilkår via vores bestyrelsespost i nedbrydningssektionen under dansk byggeri. Samtidig har vi udarbejdet en code of conduct som forpligter alle nøglemedarbejdere til god forretningsskik.

Vi støtter Global Compact

Som et synligt bevis på, at vi tager samfundsansvar alvorligt, er vi blevet tilsluttet Global Compact og støtter dermed de ti principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Vores medlemsskab kan ses på Global Compacts hjemmeside , og vores årlige redegørelse "Communication on Progress" kan læses på "Download siden" eller ved at klikke på logoet herunder: